Økonomiansvarlig/-controller

Har du erfaring inden for de grundlæggende aspekter af regnskab, bogføring og controlling, og ønsker du at arbejde i en ambitiøs og international virksomhed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Stillingen

Brænder du for at styre økonomien i en hastigt voksende virksomhed med et stærkt brand og store ambitioner? Pas Normal Studios opererer globalt med sin egen detail-, engros-, produktion og voksende e-handel, der spænder over 25+ markeder på tværs af 6 kontinenter, opbygger internationale relationer og udvikler en stærk international tilstedeværelse. Vi fokuserer således på bæredygtig vækst i Europa, Asien og Nordamerika. Organisationen er i øjeblikket 30 ansatte, som er meget passionerede omkring cykling, brand og de spændende vækstmuligheder, vi står over for. Kulturen er uformel og entreprenant og præget af, at virksomheden stadig er i de tidlige stadier af sin globale vækstrejse. Vi ønsker at fastholde et resultatorienteret og stærkt team med plads til en cykeltur i kontortiden og et godt grin. Som økonomiansvarlig vil du blive ansvarlig for en bred vifte af administrations- og regnskabsopgaver - alt fra daglig bogføring til udarbejdelse af måneds- og årsrapporter samt den direkte kontakt til vores leverandører. Du vil få en alsidig arbejdsdag med ansvaret for egne opgaver/kunder.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Bogføring i Business Central (Dynamics Navision)

  • Modtagelse og godkendelsesprocedure af fakturaer (Invoice Workflow)

  • Betalinger (Continia Payment Management)

  • Udlægshåndtering Lønadministration

  • Afstemninger af debitor/kreditor/finans, klargøring til revisor

  • Opfølgning og gennemgang af datterselskabers rapportering

  • Udarbejdelse af rapporter

  • Optimering af processer og tilpasning af Business Central

  • Kontakt til offentlige myndigheder/revisor/E-boks. m.v.

  • Forskellige ad hoc-opgaver


Dine kvalifikationer

Du har mindst 3 års erfaring med regnskab/økonomistyring. Du er ansvarsbevidst og struktureret og har en analytisk tilgang til opgaverne. Du er rutineret bruger af Office-pakken, og du har gerne erfaring med Navision Dynamics eller Business Central. Du har en naturlig lyst til at sætte dig ind i nye ting, herunder også optimering af eksisterende processer og udvikling af IT-systemer. Du er serviceminded og har forståelse for, at kunden er i fokus.


Vi tilbyder

Et spændende job i en virksomhed med høje faglige standarder. En bred rolle med stort ansvar, og du vil komme tæt på alle aspekter af vores kunders udfordringer og hverdag. Samtidig tilbydes du en attraktiv arbejdsplads i et uformelt arbejdsmiljø, hvor faglig og personlig udvikling vægtes højt.

Stillingen vil have base på kontoret i København. Ansøgninger behandles løbende. Send venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Alle henvendelser behandles fortroligt. For yderligere information om stillingen, kontakt venligst vores CEO Peter Lange på pm@pasnormalstudios.com.